Del venligst din feedback ved at .

×

Hvad leder du efter?

Persondatapolitik

Om vores persondatapolitik

Denne persondatapolitik beskriver hvordan Fresh.Land indsamler og behandler persondata.

Dette dokument beskriver, hvordan Fresh.Land IVS, Cvr nr. 36481897 - (herefter “Fresh.Land IVS“, “os“, “vores“, “vi“) indsamler og behandler personoplysninger om dig som fysisk person.

Fresh.Land er dataansvarlig for persondataoplysninger indsamlet på hjemmesiden og via tredjepartsværktøjer. Alle forespørgsler vedrørende behandling af persondataoplysninger kan rettes til os via de kontaktoplysninger, der er angivet under punkt 7.

Indsamling af data, formål og lovhjemmel

Når du bestiller eller blot besøger vores hjemmeside eller udfylder en formular på f.eks. messer, markeder eller andre arrangementer, indsamler vi de personoplysninger, du selv indtaster, f.eks. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, betalingsoplysninger, købs- og interaktionshistorik. Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi desuden automatisk andre data, f.eks. hvilken browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger, hvilke websider du besøger, din IP-adresse, herunder din netværksplacering, samt oplysninger om din computer og telefon eller andre teknologiske værktøjer, du bruger.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andet i vores cookiepolitik, som du finder her:

Formål

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er, at vi kan levere de produkter, du har bestilt, besvare spørgsmål og i øvrigt kunne opfylde vores aftale med dig. Oplysninger om dine køb kan også blive behandlet for, at vi kan overholde lovkrav, herunder krav til bogføring og regnskab, og for så vidt muligt at forhindre svindel. Behandlingen har også til formål at optimere brugeroplevelsen og at udføre målrettet markedsføring, herunder retargeting-markedsføring via Facebook og Google. Denne behandling af personoplysninger er nødvendig for, at vi kan give dig den bedst mulige service og vise dig relevant indhold og relevante tilbud.

Lovhjemmel

Retsgrundlaget for behandlingen er Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

Videregivelse og overførsel af persondata

Der skelnes mellem videregivelse og overførsel af personoplysninger til tredjeparter. En videregivelse af personoplysninger betyder, at oplysningerne meddeles til en tredjepart, som efterfølgende har en uafhængig ret til at behandle personoplysningerne. En overførsel af personoplysninger betyder, at den person, som personoplysningerne videregives til, kun må behandle dem på vegne af den dataansvarlige og i henhold til dennes instruktioner.

Oplysninger om dit navn og din e-mailadresse videregives bl.a. til virksomheden TrustPilot, så de på vores vegne kan sende en invitation til at anmelde os på TrustPilots hjemmeside. Hvis du vælger at udfylde en anmeldelse, fungerer TrustPilot som persondataansvarlig for de oplysninger, du indtaster der.

I nogle tilfælde kan vi videregive dine personoplysninger til andre parter for at overholde gældende lovgivning eller i overensstemmelse med lovkrav eller som en del af en organisatorisk omstrukturering, fusion, overtagelse eller salg.

Personoplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, som behandler oplysningerne på vores vegne. Vi samarbejder med eksterne partnere i arbejdet med bl.a. teknisk drift og forbedringer af vores tjenester, kundeservice, udsendelse af nyhedsbreve, opfyldelse af vores juridiske interesser og målrettet markedsføring, herunder retargeting og telemarketing samt for at give dig mulighed for at anmelde vores virksomhed og vores produkter.

Disse eksterne partnere fungerer som persondatamedarbejdere og handler på baggrund af vores instrukser og behandler personoplysninger, som vi er dataansvarlige for. Persondatamedarbejderne må ikke anvende oplysningerne til andre formål end opfyldelse af den aftale, de har indgået med os, og de er således underlagt tavshedspligt om personoplysningerne. Vi har indgået skriftlige aftaler om behandling af personoplysninger med alle persondatamedarbejdere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

Flere af disse eksterne databehandlere er baseret i USA. De nødvendige garantier for overførsel af personoplysninger til USA sikres ved certificering af hver enkelt persondatabehandler i henhold til EU-US Privacy Shield, i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesforordning art. 45.

Kopi af Google LLC's certificering kan downloades her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI

Kopi af Facebook, Inc.’s certificering kan downloades her:https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000GnywAAC&status=Active

Dine rettigheder

For at skabe gennemsigtighed i forhold til behandlingen af dine persondata skal vi som dataansvarlig oplyse dig om dine rettigheder.

Indsigtsretten

Du har under alle omstændigheder ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af personoplysninger, der evt. er aktuelle, samt oplysning om, hvorfra oplysningerne stammer m.v.

Du har altid ret til at få indblik i hvilke data vi har registreret om dig, hvorfor denne registrering finder sted, deling af oplysninger med databehandlere samt hvorfra oplysningerne stammer. Hvis du ønsker en kopi af de persondata, som vi er dataansvarlige for, skal du sende en skriftlig anmodning til info@fresh.land. Du kan blive bedt om at dokumentere din identitet inden oplysninger udleveres.

Retten til berigtigelse

Du har ret til at få rettet fejlagtige oplysninger vi måtte have om dig. Hvis du bliver opmærksom på fejlagtige oplysninger bedes du skrive til os på info@fresh.land.

Du kan selv rette nogle personlige data ved at logge ind på din kundekonto..

Retten til sletning

Du har ret til at få dine oplysninger slettet, hvis vi ikke har et andet retsgrundlag til at fortsætte behandlingen. Hvis behandling af dine oplysninger er nødvendig for at opretholde retslige forpligtelser er vi ikke forpligtede til at slette data. Hvis du er abonnent kan vi kun slette de data, som ikke omhandler levering og fakturering, for at kunne opretholde et kundeforhold.

Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring

Du har i nogle tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring.

Retten til dataportabilitet

Du har i nogle tilfælde ret til at få data, som du har givet os, udleveret i et letforståeligt, almindelig anvendt og maskinlæsbart format. Oplysninger som du kan overføre til en anden dataansvarlig.

Retten til indsigelse

Du kan altid gøre indsigelse mod behandling af data, som vi bruger til at målrette markedsføring. Du har også ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser.

Retten til at tilbagekalde samtykke

Du har altid ret til at tilbagekalde et samtykke du har givet os til behandling af dine persondata. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke kan du skrive til os på info@fresh.land.

Retten til at klage

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet over vores behandling af dine persondata. Klage kan blandt andet indgives på mail: dt@datatilsynet.dk eller via telefon: +45 33 19 32 00.

Sletning af persondata

Hvis du ophører med at være kunde hos os, gemmer vi normalt dine personoplysninger i et år. Hvis du ikke giver samtykke til direkte markedsføring eller anden kommunikation fra os, sletter vi de personoplysninger, som vi ikke har noget andet retsgrundlag for at behandle, eller som er nødvendige for et legitimt behov, f.eks. et retskrav, der skal fastlægges, gøres gældende eller forsvares. I overensstemmelse med den danske bogføringslov gemmer vi data vedrørende dine køb i 5 år efter udgangen af det kalenderår, hvor dit sidste køb blev foretaget.

Dokumentation for samtykke opbevares i 2 år, så vi kan bevise, at vi ikke har sendt direkte markedsføring uden gyldigt samtykke.

Kontaktinfo

Har du spørgsmål eller bemærkninger til vores persondatapolitik, så er du meget velkommen til at kontakte os:

Fresh.Land IVS

Rahbeks Allé 21

1801 Frederiksberg C

Telefon: +45 33 19 32 00

E-mail: info@fresh.land

Kontakt Fresh.Lands kundeservice

Vi svarer gerne på spørgsmål eller modtager kommentarer.

Skriv til info@fresh.land, ring +45 33 19 32 00 eller brug chat på hjemmesiden.

Vi har åbent:

Mandag: 08.00 – 20.00

Tirsdag: 08.00 – 20.00

Onsdag: 08.00 – 20.00

Torsdag: 08.00 – 20.00

Fredag: 08.00 – 20.00

Fresh.Land IVS

Addresse:

Rahbeks Alle 21

1801

Frederiksberg C